Sådan får du dit barn til at sove

Hvordan får vi vores lille vidunder til at sove? Det er et spørgsmål vi har stillet os selv og hinanden gang på gang. Vi har søgt nettet tyndt, læst diverse bøger, set videoer på Youtube osv. Koden er så småt ved at være knækket, og det har været en lang kamp. Men i sidste ende bunder det i forældrene selv, og vores måde at håndtere tingene på. Jeg vil her prøve at koge vores viden og erfaring sammen - som en hjælp til andre forældre og børn, som savner søvn. 

Få dit barn til at sove - sørg for at have rutiner

Det er så vigtigt med rutiner for at dit barn kan sove, det kan ikke pointeres kraftigt nok. Vi tog alt for let på det... Rutiner på klokkeslet, det var vi ikke vant til. Vi havde til gengæld en datter som ikke kunne sove, og som vågnede MINDST hver time natten igennem. Det har hele vejen igennem været fantastisk at følge vores smukke datter men søvnløsheden har gjort begge forældre trætte i dagligdagen. Det har været uundværligt at kunne supplere hinanden. Er man to, er det en god ide at sove på skift de nætter der er mest aktivitet, indtil de faste ritualer er på plads. Så er der ikke styr på jeres rutiner - så tag jeg selv ved nakken og få indarbejdet nogen. Jeg har ikke en facitliste til hvilke rutiner der virker for jer, men her er opskriften på hvad vi har gjort. 

Selve putningen

Når er der styr på rutinerne - dvs mad, søvn osv på samme tid hver dag, kommer vi til selve putningen, hvordan gør man så det? Det allervigtigste vil jeg mene er:

Bevar roen!
Det kan være svært, specielt når man har sovet ingenting det sidste lange stykke tid. Men du må sætte dig selv til side her, og tænke på at det er ved at blive bedre. For der ER lys for enden at tunnelen, det lover jeg. Dit barn kan mærke dine stress hormoner, så det er simpelthen uhyre vigtigt at du er rolig og fattet. Tal med helt rolig stemme, og sig f.eks. "Godnat lille skat, nu skal vi sove." Lig den lille ned, og giv kærlige rolige strøg.

Vær konsekvent!
Der vil helt sikkert blive protesteret meget højlydt, men nu har du sagt godnat - og det er dig der bestemmer. Så nu er der ikke nogen vej udenom. Man føler sig ærlig talt som en dårlig forældre, når ens barn græder og protesterer, men der er du ikke - tværtimod. Dit barn har selvfølgelig brug for sin søvn, hvad enten hun vil det eller ej. Og så længe du er lige ved siden af, føler hun sig ikke forladt. I starten kan det tage timer det her, men det bliver bedre hurtigt når dit barn lærer at du mener det når du siger godnat. Der er en "godnat og sov godt" bog, der så vidt jeg ved, dikterer at man skal ligge sit barn og gå fra det. Det er IKKE den måde vi gør det på, vi tror begge på at det er meget forkert. Vi bliver hos den lille til hun sover trygt. Hun bliver sur, ormer sig rundt, rejser sig op, smiler og vil lege - alle tricks i bogen bliver sikkert fundet frem. Men godnat betyder at vi skal sove, så du må pænt ligge hende ned igen. Giv et godnatkys og sig helt roligt: "sååå lille mus, vi skal sove nu. Godnat." Du kommer til at gentage det her utallige gange i starten, men husk at være helt rolig hele vejen igennem. 

Når den lille vågner igen om aftenen/natten

En af de helt store fejl vi begik var, at vi i vores søvnmangel døs mente at det eneste rigtige var, at vi skulle rende rundt i lejligheden med vores datter i armene, for at hun kunne sove. Hvad vi ikke indså var, at det blev en rigtig dårlig vane vi lærte hende. En vane der gjorde at hun ikke kunne sove ordentligt. Sjovt at tænke tilbage på nu, men man kan roligt sige at dette ikke er den rigtige måde at putte sit barn på.

Igen må jeg referere til de 2 punkter ovenfor. Bevar roen og vær konsekvent. Hold lyset slukket, og lad være med at snakke for meget. Bare nøjes med at sige såååh, læg bebs ned igen og giv dynen på. gentag og gentag - ikke noget med at tage barnet op, ingen renden rundt eller nååår hvor er det synd. Det er ikke synd, for det er en helt naturlig og nødvendig ting at sove. Selvfølgelig kan dit barn have brug for nærhed, men det kan man sagtesn få mens man ligger ned stille og roligt. Put dig sammen med den lille, og nus og ae beroligende. Du finder hurtigt ud af hvad der virker... For vores datter er det enten at blive nusset på ryggen, i nakken eller på panden. Det skifter lidt hvad hun bedst kan falde til ro med. 

Der kan selvfølgelig komme tilbagefald og perioder hvor bebs ikke sover helt så meget. Men det her har virkelig hjulpet os alle 3. Sov godt. :)

 

Del ➘

Ris & Ros ➘

Hvis du har spørgsmål, forslag, ris eller ros, kan du kontakte os her.